Isshinryu historie
Tatsuo Shimabuko (1908-1975)
Tatsuo Shimabuku påbegyndte sin karatetræning da han var 8 år, under sin onkel Kasuma Chan, som var mester i shuri-te. Shimabuku trænede under sin onkel indtil sit toogtyvende år. Efter at have forladt sin onkel, blev han accepteret som elev af Chotoku Kyan (Sukunahayashi-ryu).
Chotoku Kyan
Shimabuku betegnede Kyan som sin første rigtige mester, inden for en kort periode opnåede Shimabuku status som Kyan’s bedste elev. Shimabuku lærte følgende kata’s under Kyan’s vejledning: Seisan, Naihanchi, Wansu, Kusanku og Tokumeni No kun. Shimabuku trænede under Kyan indtil hans død i 1945. Shimabuku kaldte faktisk sit system Chan-Migwa-te, dette er før isshinryu som system er en realitet. Chan er det okinawanske navn for Kyan, Migwa betyder smaløjet som var Kyan’s “kælenavn” på Okinawa og til sidst te (hånd) som det gamle navn for karate. Samtidig med Shimabuku’s studier under Kyan, trænede han med shuri-te mesteren Choki Motobu.
Choki Motobu
Motobu havde et ry for at være en hård og kraftfuld kæmper, med god sans for realisme i sin karate. Shimabuku tilegnede sig hurtig Motobu’s realistiske kampmetoder og anvendte dem til sin egen fordel. Shimabuku var en af de første mestre på Okinawa som støttede og introducerede fuldkontakt kampe, dette vakte meget røre hos de ældre mestre. Chojun Miyagi (goju-ryu) var også en af Shimabuku’s mestre, Miyagi var kendt for sin kraftfuldhed og brug af kraftig åndedræt i karate.
Chojun Miyagi
Under Miyagi lærte Shimabuku seiunchin kata, sanchin kata og vigtigheden af åndedrættet i karate. Shimabuku trænede under Miyagi indtil hans død i 1953. Efter at have studeret under tre så prominente mestre, beviste Shimabuku sin kunnen under en festival på Okinawa i 1933. Shimabuku blev accepteret af de gamle mestre, efter de havde set at han mestrede både goju-ryu og shorin-ryu kata’s. Shimabuku blev anerkendt som mester af begge stilarter. Senere studerede Shimabuku kobudo (våbenkunst) under mestrene Shinken Taira og Moden Yabuki, de var kendt som de absolut dygtigste kobudo-mestre på deres tid.
Shinken Taira
Shimabuku inkorporerede Rokushaku- Bo (seks fod stav), Sai (trefork) og tonfa (håndtaget fra en rismølle) i isshin-ryu, mere nøjagtig kataerne: Chatan yara no sai, Urashi Bo, Shishi no kun no dai og Hama higa no tonfa. I 1950erne finpudsede Shimabuku sin karate, ved at tage det bedste fra shorin-ryu, goju-ryu og sine egne erfaringer. Shimabuku konsulterede nogle af de gamle mestre om sit ønske om at skabe sit eget system, dette blev vel modtaget af de gamle mestre på Okinawa, Isshin-ryu er nu en realitet som system.
Shimabuku differentierede sig specielt fra de gamle stilarter ved ændre følgende punkter:
- Shimabuku ændrede navnet fra shorin-ryu til isshin-ryu, betydende et hjerte en vej
- Han ændrede det traditionelle drejende stød til det vertikale stød
- Han ændrede den traditionelle blokademåde til blokade med musklerne i underarmen
- Elimineringen af fancy/smarte teknikker
- Højere og mere mobile stillinger
- Snap stød og spark med kun 90% udstrækning, for at undgå overstrækning i leddene
Selvom Shimabuku’s instruktører ikke kan blive nævnt og æret nok, så var det Shimabuku’s geniale ideer og tanker som ligger til grund for isshinryu systemet. Shimabuku var meget respekteret hos de amerikanske soldater, som var udstationeret på Okinawa.
Tatsuo Shimabuku
Han blev valgt til at undervise marinekorpset i karate, resulterende i udbredelsen af isshinryu til hele verden, dog hovedsageligt til USA. Før amerikanernes ankomst til okinawa havde shimabuku undervist japanske officerer i selvforsvar. Shimabuku blev antaget til disse opgaver grundet sit gode rygte samt sin effektive karatestil. Angi Uezu, Shimabuku’s svigersøn, blev Shimabuku’s ambassadør for Isshinryu. Uezu var i USA flere gange før Shimabuku’s død, for at udbrede Isshinryu. Uezu har virkeligt gjort et stort stykke arbejde for Isshinryu på verdensplan. Nu hvor Uezu er en aldrende mand har Tsuyoshi Uechi 7. dan overtaget hvervet som præsident/hovedinstruktør i Okinawa Isshinryu Karate & Kobudo Association. Uezu fungerer dog stadig som “vismand”.